Sannes Skovture -på Lolland

 /Sollested/SoellestedBannerTop.jpg

Søllested Skov

/6_stjerner.png 
RØD RUTE: 5 KM se BLÅ rute
/Sollested/Soellested.jpg
Vi starter turen fra Abed Smedevej 4920 Søllested, 
I skoven vokser mange flotte gamle træer, nyere træer, gran m.m. I rabatterne vokser blomstrende planter og derfor er her mange sommerfugle.
Midt i skoven ligger to frodige enge, én på hver side af skovstien.
I skoven findes et utal af skovstier så turen kan blive meget varieret, både i længde og naturoplevelser, derfor kan man gå flere gange i denne skov på forskellige ruter.
Vores røde rute går af fine skovveje, indtil punkt 3 hvor man lige må et lille stykke på en markvej, langs skoven. Her er der et kik til kæmpevindmøllerne. Tilbage i skoven, går vi på en mindre skovsti og tilbage til udgangspunktet.
Hele skoven bærer præg af oprydning, fældning, grøftegravning som har resulteret i flere skovstier og mere tørre områder.
Fortsætter man gennem skoven til Søllestedgårdvej, finder man i skoven (Sønderskov) på den anden side vejen kæmpestenen, et levn fra sidste istid. Stenen måler 2,5x4 m og vejer vel omkring 40 ton eller mere.
Slut evt turen af med et stop ved Søllestedgård, for enden af Søllestedgårdvej, og tag et kik på billedkunstner Thomas Kadziolas land art projekt ”Anemarken” til højre for gården. I 2010 havde familien Jørgensen 200 års jubilæum på godset, og disse kunststykker blev opsat i forbindelse med jubilæet.
Turens længde kan gøres lang, kort, midtimellem, man bestemmer selv.

/Sollested/SoellestedBannerBund.jpg

/Sollested/SøllestedKort.png
 
/Sollested/Vej_1.jpg 
 1) Tag den midterste vej til højre
/Sollested/Vej_2.jpg
 2) Følg den midterste vej
/Sollested/Vej_3.jpg
3) Gå over den smalle bro
/Sollested/Vej_4.jpg
4) Tilbage ind i skoven og lige efter til venstre af en utydelig sti
/Sollested/Vej_5.jpg
5) Fortsæt ligeud
 
Navn
Kommentar