Sannes Skovture -på Lolland

/Merrit/MerritBannerTop.png

Merritskov/Bisonskoven

/6_stjerner.png/Merrit/Merrit.jpg
6 km
Vi parkerede på P-pladsen på Skibevej 4941 Bandholm, lige efter Skolevej. Her er informationsskilt, toilet og borde/bænkesæt hvor man kan nyde madpakke, kaffe eller lign.
Bisonskoven som vi kalder denne skov, efter der i efteråret 2017 blev sat 3 bisoner ud, 2 hunner og 1 han, samtidig blev der også sat 12 vildsvind ud i skoven som hører under Knuthenborg Gods.
Skoven er utrolig velholdt og varieret og for hver gang vi kommer kan vi se nye aktiviteter, der bliver tyndet og ryddet. Skovvejene er meget velholdte og også velegnede til en cykeltur.
Hele skoven er blevet hegnet ind med elhegn i forbindelse med udsættelsen af bison og vildsvin og vi skal over færiste for at begynde turen.
Til højre af den første skovvej fik vi noget af en overraskelse... her på vejen og i skovkanten græsser alle bisoner. Pludselig kommer også en ganske lille bisonkalv frem. Vi betragter med stor spænding disse kæmpedyr, her lige for næsen af os. Vi har flere gange været heldige at se disse bisoner, dog aldrig så længe. Sådan et kæmpedyr kan stå helt stille og stirre på dig, helt ind i din sjæl. Vi trækker os langsomt tilbage, vi skal i hvert fald ikke imellem kalv og mor.
Nu går vi så turen og da vi kommer tilbage til udgangspunkt er bisonerne væk.
Vi så ingen vildsvin denne gang. Man skal væbne sig med tålmodighed, være på det rette sted osv.
Vi holder meget af at gå i skoven, her er flere ture man kan vælge, lang eller kort.
Der findes også en gammel kilde, Nyrodskilder. Information om denne er sat op i skoven.
Knuthenborg Gods gør et godt arbejde her i skoven, til stor glæde for os der tit vandrer i skoven, og tænk det hele er gratis.
Knuthenborg Gods har været ude med en opfordring til gæsterne om at passe på dyrene. Det viser sig at gæsterne går for tæt på bison, ikke har hunden i snor, og det stresser dyrene. Vi kan kun opfordre til at man respekterer dyrene og holder afstand.
/Merrit/Merrit_Kort.png/Merrit/MerritSide.jpg
 
1) Drej til venstre

/Merrit/Vej_1.jpg
2) Til højre her
/Merrit/Vej_2.jpg
3) Fortsæt ligeud ad den mindre skovvej
/Merrit/Vej_3.jpg
4) Gå til højre før jernbanen
/Merrit/Vej_4.jpg
5) Tag stikvejen ned til kilden. Følg åen
/Merrit/Vej_5.jpg
 
Navn
Kommentar
   
 


Lisbeth (26-01-2021 15:21:30)
I dag, 26.1.21 var vi på udkig efter bisonokser og vi mødte 4 af dem i al fredsommelighed.
Der var mange andre på tur.
Vi så hverken vildsvin eller skovsvin.