Sannes Skovture -på Lolland

 /Kaarup/KaarupBannerTop.jpg

Kårup Vænger

/6_stjerner.png/Kaarup/Kaarup.jpg
6,5 km
Vi holder ved pumpestationen (Røgbøllevej 8, 4894 Øster Ulslev) ved Hejrede sø, for i dag vil vi en tur i Lars Jensens skov og Kårup Vænger skov.
Vi starter dog turen i Storskov, lidt hen af Røgbøllevej og så til højre ind i skoven.
Efter et kort stykke drejer vi til venstre af en fin skovvej, kommer til et skovstikryds, hvor vi drejer til højre, dette stykke er ikke handicapvenligt. For enden af vejen til højre af en ganske flot skovvej, og for enden af denne til venstre. Nu fortsætter vi ud af denne fine skovvej til vi ser skilt til Skelnæs Pavillion og drejer her til højre. Vi drejer igen til højre og fortsætter af en dejlig rute med kik til søen og ender på den fine skovvej igen. Herfra til venstre og et lille stykke længere fremme er en mindre sti til venstre (kan du se et gelænder er det rette vej).

Nu går turen gennem Lars Jensens skov som er udlagt som urørt skov. Turen her er ganske interessant. Som i resten af skoven er her også gravhøje.

Da vi kommer tilbage til Røgbøllevej drejer vi til venstre for at gå en tur ind i Kårup Vænge for at se Hejrede Vold.
Hejrede Vold, ét af Danmarks største voldanlæg. Volden blev formentlig opført omkring 550 e.Kr. Af det fredede voldanlæg er et ca 300 meter langt stykke fra Hejrede sø til Kårup Vænger synligt.
At gå her ved dette voldanlæg som er anlagt for så mange år siden er spændende.

Igen en tur i en af skovene ved Maribo-søerne som vi holder meget af. Vi får her alt, flot natur, herlig skov, et lille strejf af oldtiden hvad mere kan vi ønske os.

/Kaarup/KaarupBannerBund.jpg
/Kaarup/Kaarup_kort.png
Navn
Kommentar
   
 


Sanne(sannes skovture) (18-01-2021 19:34:27)
Tak for info, det må vi prøve ...



Karin Borre (17-01-2021 14:13:33)
Et forslag til en anden tur i området: Højene og Lysbro mose, med bl.a. dæmning fra roebanernes tid.