Sannes Skovture -på Lolland
/Keldskov/KeldskovBundbanner.jpg

Keldskov/Keldskov/KeldskovBillede.jpg

7,5km

/6_stjerner.png

Vi startede dagens tur fra Keldskovvej 4 4960 Holeby, her kunne vi gå langs en markvej eller ind i skoven, vi valgte at gå ind i skoven.
Efter et stykke tid løb der til højre i skoven 9-10 rådyr, vi stod ganske stille og håbede på de ville krydse skovvejen, og det gjorde de alle, dyrene er dog meget frygtsomme og så os med det samme, så de tog hurtigt benene på nakken.
Midt på markvejen drejede vi til venstre og kom til sidst til diget og fik et herligt udsigt over vandet. Til venstre for diget er et spændende vådområde med flere småsøer. Vi forsatte af diget og drejede til venstre efter en å og kom til skyttehuset.
Nu gik turen så hjemad igen mod bilen.
Midt i skoven drejede vi til højre, her kom der en kronhjort over vejen og vi stod ganske stille for at se om der kom flere, der kom en til, men de er hurtige og er som sunket i jorden inden vi kan tælle til fem.
Ved Gammel Kobbel gik vi en smuttur langs en meget smuk å. Denne vej endte desværre blindt, så vi måtte gå tilbage.
Du kan selv udforske mulighedene for at komme videre denne vej.

Vi fortsatte ud til landevejen, drejede  til venstre og gik det sidste stykke langs skoven tilbage til bilen.
Turen var meget afvekslende med skov, marker, vand. Selve skoven var meget rydelig og fine skovveje.
Helt sikker en herlig tur som skal vi skal gå igen.
/Keldskov/KeldskovKort2.png/Keldskov/KeldskovSide.jpg
Navn
Kommentar
   
 


Gitte Hermann (18-04-2021 11:52:22)
En ny dejlig gåtur i kjeldskoven. Denne gang med fuglefløjt og masser af rådyr.



Gitte Hermann (09-01-2021 14:57:05)
Lige kommet hjem fra en tur i skoven. En god tur der kan anbefales.